December Julenætter og Varme Salsatoner| Lørdag den 10. december 2016 på Gyngen

Lørdag den 10. december på Gyngen, Mejlgade 53 – 8000 Aarhus C

Adgang fra kl. 20:00. Entré kr. 75,- (Studerende rabat kr. 25)

”December Julenætter og Varme Salsatoner på Gyngen”

Lørdag den 10. december kan du danse til Suwalskis Latin Quarters sanselige blanding af Havanas rytmer og jazzens lækre harmonier. Gå ikke glip af chancen for at opleve denne salsa sensation på Kultur Gyngen, Mejlgade 53 – 8000 Aarhus C.

Der er adgang fra kl. 21:00. Susanne Siw laver intro undervisning i salsa fra 21:30 til 22:15 hvorefter bandet går på scenen. På DJ pulten har vi de dynamiske Salsaboyz.
For Suwalskis Latin Quarter handler musik om fællesskabet med publikum. Syng med på jazz standards i nyskabende latin arrangementer eller dans til Cubanske salsa klassikere. Bandets musik sender sjælen på rejse – og festen på dansegulvet.
Suwalskis Latin Quarter er:

CAMILA VIANCOS HOLST Sang og percussion. Hun er ikke bare frontfigur i ’Suwalskis Latin Quarter’. Camila multitasker som perkussionist, korsanger og danser når bandet er på job. Her ud over er hun også en anerkendt salsa underviser, samt pilates- og yogainstruktør og en passioneret tango danser.
LARS SØBERG Trompet, flygelhorn og kor. Han behersker de fleste stilarter, lige fra moderne jazz og salsa til klassisk, kirkemusik og teater. Han blev færdig på Rytmisk Konservatorium i 2008 som Kandidat/ Master i trompet. Han spiller freelance over hele Europa, og jævnligt med: Niels Jørgen Steens Monday Night Bigband, Lars Søberg Andersen Organ Unit og Tivolis Bigband.

NIELS THYBO Piano og kor. En af DKs førende pianister, med indtil videre fem CD udgivelser i eget navn. Han underviser på Konservatoriet i Odense, og er sidemand i utallige projekter. Mest kendte er prisvindende TipToe Bigband, Nanne-Emilie’s Orkester, samt Salsa Na Ma: Danmarks første ægte salsa orkester.

HENRI BENITEZ Bas og kor. Den talentfulde Cubaner har turneret med de største cubanske orkestre: ’Azúcar Negra’ og ’Pupy Y Los Que Son Son’. Her hjemme har han optrådt i Vild Med Dans og med ’Grupo Danson’. Han arbejder også som danselærer, og er uddannet på Havanas ’Instituto Superior del Arte’.

PETER SUWALSKI Kapelmester og congas. Han leder også det 10-mand store salsa orkester ’The Suwalski World Club’, som i 2006 var nomineret ved Danish Music Awards for CD’en Welcome To The World Club. Han spiller trommesæt i Afro orkesteret ’Dulla Mnanga Band’ og underviser på flere musikskoler.
Efter bandet overtager Salsaboyz musikken med forførende og dansevenlig salsatoner på DJ pulten.