Salsa Karameller og Forførende Toner| Fredag den 03. marts 2017 på Gyngen

3 mar 2017

Fredag den 03. marts på Gyngen, Mejlgade 53 – 8000 Aarhus C

Adgang fra kl. 21:00. Entré kr. 75,- (Studerende rabat kr. 25)

” Salsa Karameller og Forførende Toner ”

Kom og nyd og dans salsa karamellos og andre favoritter med El Benjamin de la Salsa fredag den 3. marts på Kultur Gyngen, Mejlgade 53 i Århus. Der er adgang fra kl. 21:00, men restauranten er åben fra kl. 18:00 – 21:00.

Inden bandet træder ind på scenen byder vi på intro i salsa med Salsaboyz, ledet af Claus Overbeck og assisteret af søde og charmerende Sara Delaini.
Han er en dygtige og charmerende salsainstruktør, som vil give en indføring i salsa trinene til alle, der ønsker at være med. Introundervisningen starter kl. 21:30 og slutter 45 minutter senere, ca. 22:15. Derefter byder vi salsaorkestret velkommen.

Så byder vi Benjamin de la Salsa velkommen kl. 22:30. Her har I lidt om dette nye band:
El Benjamin de la Salsa (Salsaens favoritter). Orkestret er samlet af pianisten Theo Hjorth, som har studeret salsamusikken i over 10 år, blandt andet på Cuba, hvor han modtog undervisning af den superpianisten Pupy (Los Van Van, Pupy y los que Son Son m.fl.). Senere blev Theo elev af Caramelo de Cuba (Isaac Delgado, Alain Peres m.fl.), som han jævnligt tager timer ved. Forrest på scenen står Gilito, som udover at være leder af sit band Gilito y Su Clave, også har turneret med blandt andet Afro Cuban All Stars og Cubanísimo. Derudover består bandet af Jakob Johansen på trombone, Yasser Pino på bas, Vikingo på timbales og Yeziel Lazo på congas – allesammen kendte navne og ansigter på den danske og internationale musikscene. Glæd jer til en aften i formel-1-salsaens navn, fyldt dansegulv og nye klassikere samt kendte hits fra scenen!

Efter bandet fortsætter DJ’erne fra Salsaboyz til kl. 01:45.

Entré kr. 75,- (Studenter rabat samt grupper på 5 personer og op, kr. 25,-)